Vandsøjletryk & åndbarhed

Vandsøjletryk & åndbarhed

Vandsøjletryk og åndbarhed – den store guide

Hos NY FORM gør vi vores bedste for at hjælpe med at finde det helt rigtige overtøj til dig og din familie, uanset vejret, og mulighederne er mange. Når det kommer til valg af regntøj, skitøj og andet overtøj, er vandsøjletryk og åndbarhed nøglebegreber, du bør være opmærksom på. Lad os dykke ned i, hvad disse begreber betyder, og hvordan de kan påvirke din oplevelse af tøjet

 

Vandsøjletryk 

Vandsøjletryk er ét af de afgørende faktorer, når det handler om vandtæthed. Det måles i millimeter (mm) og refererer til den mængde vand, materialet kan modstå, før det begynder at slippe vand ind. Jo højere vandsøjletrykket er, desto mere vandtæt er materialet. 

Her er en hurtig guide:

0 – 3.000 mm: Vandafvisende, og vil ikke defineres som vandtæt. 

3.000-5.000 mm: Let regn og sne. Velegnet til mildt vejr og kortere ture. I dette område finder du ofte hverdagsjakker. 

5.000-10.000 mm: Moderat regn og sne. God til skiløb, cykel- og gåture i moderat regnvejr. De fleste regnjakker, softshell-jakker og skitøj ligger i dette område. 

10.000 mm og derover: Kraftig regn og sne. Til de helt lange ture i kraftig regn og storm.

 

Tapede sømme og andre vigtige detaljer. 

Selvom vandsøjletrykket giver en god fornemmelse af hvor vandtæt tøjets materiale er, er der også andre faktorer der er vigtige at holde øje med, blandt andet om der er ”tapede sømme”. Når der skal syes i tøj, vil der selvfølgelig forekomme mikroskopiske huller, som kraftigt regnvejr og vind vil kunne komme igennem. For at undgå det, taper man sømmene/syninger i tøjet, det vil sige at man forsegler de små huller fra sytråden, så vandet ikke kan trænge igennem. Så ønsker du overtøj med en god vandtæthed, bør du altid gå efter tapede sømme, uanset vandsøjletrykket. 

 

Coating eller vandtæt membran?

Hvis du leder efter vandtæt overtøj, vil du måske støde på ordene membran og coating undervejs – og hvad betyder så det? En membran består af bittebittesmå huller, som lader damp og fugt komme ud, helt uden at regn kommer ind. Det giver ofte en rigtig god vandtæthed i kombination med god åndbarhed. Du vil måske se, at man ofte bruger det på vandrestøvler, hvor åndbarheden er ultravigtig. Coating bliver også brugt til at gøre tøjet vandtæt, og er noget producenten efterbehandler tøjet med efter produktion. En coating er ikke lige så slidstærk i vandtætheden som en membran er, da coatingen med tiden vil blive slidt af.

Åndbarhed

Åndbarhed er lige så vigtig som vandtæthed, især når du er aktiv udendørs. Det angiver, hvor godt tøjet tillader fugt (sved) at passere igennem stoffet og fordampe, hvilket holder dig tør og komfortabel. Mål for åndbarhed angives ofte i gram pr. kvadratmeter (g/m²): 

1.000-3.000 g/ m²: God til hverdagsbrug, uden ret meget fysisk aktivitet hvor man får det varmt. Bruges ofte til softshelljakker.

3.000-8.000 g/m²: Basisniveau. Passende til moderate aktiviteter som almindelige gåture og leg. I dette område vil du finde mange regnjakker og skijakker. 

8.000-10.000 g/m²: Høj åndbarhed. Godt egnet til aktiviteter som løb, cykling og ski. I dette område vil du føle at der er en god åndbarhed under aktivitet. 

10.000 g/m² og derover: Fremragende åndbarhed. Ideelt til ekstreme aktiviteter. Du finder en del skitøj fra 2117 of Sweden, og overtøj fra Helly Hansen og NORD, der ligger i dette høje område. 

 

Hvad du skal overveje: 

• Aktivitetsniveau: Overvej dine planlagte aktiviteter. Højintensiv sport kræver høj vandtæthed og åndbarhed. 

• Vejrtype: Tænk på det typiske vejr, du vil støde på. Er det regnfuldt eller koldt? Find det rette balancepunkt.

• Pasform og Lagdeling: Tøjet skal passe godt til kroppen, og tillade en evt. brug af lag-på-lag-metoden for fleksibilitet og temperaturregulering.

• Vandtæt eller vandafvisende: Fordelen ved det vandtætte tøj, er selvfølgelig at det kan holde regn og sne helt ude. Men vandtæt tøj vil typisk ikke ventilere lige så godt som tøj der blot er vandafvisende. Så igen bør du overveje vejrtypen, og det rette balancepunkt. 

 

 Vi håber at guiden var brugbar, og skulle du stå inde med spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice.